Den franske arbejdsminister, Eric Woerth, er torsdag blevet afhørt i otte timer af politiet i Paris om sin rolle i en påstået bestikkelsessag, hvor Frankrigs rigeste kvinde, L'Oreal-arvingen Liliane Bettencourt, menes at have betalt store beløb til den franske præsident, Nicolas Sarkozys, valgkamp for et par år siden.
Valgbidragene skal være af en sådan størrelse, at de er ulovlige efter fransk lovgivning.
Eric Woerth blev udspurgt af detektiver på sit kontor i arbejdsministeriet.
Der er ikke sluppet noget ud om ministerens svar. Men før afhøringen blev det oplyst, at han ville blive spurgt om sin rolle i flere påståede sager, hvor Liliane Bettencourts skal have anvendt beløb fra sin milliardformue ulovligt.
Eric Woerth har ved tidligere lejligheder sagt, at han ønskede at tale med politiet for at "rense luften" omkring sin rolle i de påståede bestikkelsessager, hvor også Woerths kone er indblandet.
Mistanker om flere ulovlige pengetransaktioner, som skal være kommet Sarkozy og hans parti til gode, har rystet toppen af det politiske liv i Frankrig og er ved at underminere Sarkozys forsøg på at gennemføre en række vigtige økonomiske reformer, blandt andet en pensionsreform, hvor pensionsalderen hæves til 65 år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned