Frankrigs regering lover landmænd bedre reform
Franske landmænd har i de seneste uger protesteret mod faldende priser og stigende udgifter samt stadigt flere miljøregler. Regeringen har nu livet en ny lovpakke, som skal skabe en bedre situation for landbruget. Foto: Clement Mahoudeau/Ritzau Scanpix
Ny lovpakke til sommer skal skabe ny situation for Frankrigs landmænd i konkurrence med supermarkeder.
Den franske regering vil til sommer fremlægge en ny lovpakke for landbruget, så landmænds indkomster og betingelser bliver styrket i forhandlinger med fødevareproducenter og detailhandlen.
Det siger premierminister Gabriel Attal onsdag. Det skriver Reuters.
Attal fremsatte løftet i en opdatering af den såkaldte Egalim-lovgivning, som skulle styrke landbruget og miljøet i konkurrencen med Frankrigs magtfulde supermarkedskæder. Denne lovning blev første gang introduceret af præsident Emmanuel Macron i 2018 og er siden opdateret eller revideret flere gange.
Udspillet fra Attal er henvendt til vrede franske landmænd forud for den store årlige Landbrugs-messe, som finder sted i weekenden.
I Frankrig har landmænd stort set indstillet protestaktioner, efter et at have aktioneret i uger efter Attal 1. februar kom med et omstridt udspil på landbrugsområdet.
En række europæiske lande har været præget af protestaktioner fra landsmænd efter nye indgreb fra EU i forbindelse med kampen mod klimaforandringer og negative følger for priserne op grund af import af billige ukrainske landbrugsvarer.
I Frankrig spærrede utilfredse landmænd tidligere på måneden flere store indfaldsveje til Paris med hundredvis af traktorer.
I den seneste tid har landmænd i en række europæiske lande protesteret mod stigende omkostninger, EU's miljøpolitik og import af billige fødevarer fra andre lande. Blandt andet belgiske, græske, spanske, tyske, polske og franske landmænd har demonstreret og aktioneret.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker