Frankrigs regering vil suspendere nye omstridte afgifter
Frankrigs premierminister vil suspendere afgiftsforhøjelser på fossile brændstoffer i flere måneder.
Den franske premierminister, Edouard Philippe, vil tirsdag suspendere planlagte forhøjelser af afgifter på fossile brændstoffer til biler, siger regeringskilder i Paris.
Både avisen Le Modne og radiostationen France Info rapporterer, at premierministeren vil suspendere de planlagte afgiftsforhøjelser i adskillige måneder.
Philippe ventes også at give meddelelse om andre lempelser i reformpolitikken, der indebære nedskæringer og besparelser.
De forhøjede afgifter er blevet et symbol på udbredt utilfredshed med præsident Emmanuel Macrons økonomiske reformer, og de har udløst voldsomme protester mange steder i landet i de seneste uger.
Premierministeren har forsøgt at gå på kompromis med demonstranterne, der ledes af "De Gule Veste" - aktivister, der bærer veste, som alle bilister skal have i deres biler.
Tre mennesker er blevet dræbt siden uroligheder og vandalisme brød ud.
Macron var søndag formiddag ved Triumfbuen for ved selvsyn at se de skader, der var sket på monumentet under uroligheder lørdag. Politiet i Paris meddelte søndag, at 263 blev kvæstet, og 412 er anholdt i forbindelse med lørdagens uroligheder i hovedstaden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned