Fransk ambassadør forment adgang til ceremoni i Rwanda

Ved en af de vigtigste ceremonier blev der nedlagt kranse på Kigalis fodboldstadion i overværelse af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, sammen med adskillige afrikanske statsledere og topdiplomater fra Europa og USA.

Den franske ambassadør i Kigali siger, at han blev forment adgang til mindehøjtidelighederne for ofrene, efter at Paris havde aflyst et ministerbesøg i landet på grund af nye beskyldninger fra Rwandas præsident, Paul Kagame.

Rwandas udenrigsminister, Louise Mushikiwabo, siger også, at Frankrig har svært ved at "se den vanskelige sandhed" i øjnene i forbindelse med dets rolle i drabene på 800.000 etniske tutsier.

Den officielle sørgeperioder blev indledt for tre måneder siden, da en "erindringens flamme" blev sendt rundt i byer og landsbyer i den centralafrikanske nation.

Kagame tændte flammen, som skal brænde i 100 dage. Det var så lang tid, det dengang tog regeringen, soldater og hutu-militsfolk at gennemføre deres plan om at udslette en stor del af tutsi-mindretallet ved en veltilrettelagt og grusom drabskampagne, der begyndte den 6. april 1994.

Kort forinden var hutu-præsident Juvenal Habyarimana blevet dræbt, da et fly, hvor han var om bord, blev skudt ned over Kigali.

Vejspærringer blev sat op, og alle tutsier - mænd, kvinder og børn i alle aldre - blev hensynsløst dræbt med macheter, knive og skydevåben.

Blandt de 800.000 ofre var der også nogle moderate hutuer.

Franske styrker hjalp med at uddanne de hutu-nationalister, som begik massakrerne, og de fik skyldt for at have hjulpet drabsmændene.

To årtier efter folkedrabet er landet fortsat i gang med at indsamle informationer og beviser for at sikre, at rædslerne ikke bliver glemt - og for at retsforfølge de skyldige.

Film, billeder og papirer, der dokumenterer folkedrabets rædsler, fylder 18.000 kasser rundt omkring på landets politistationer, mens regeringen forsøger at få digitaliseret Rwandas historie, før beviserne bliver ødelagt af luftfugtighed og insekter.

/ritzau/AFP