Storbritannien og Frankrig fremlægger senere onsdag en FN-resolution, der fordømmer det syriske regimes angreb på demonstranter.
Det siger den britiske premierminister, David Cameron.
- I dag i New York vil Storbritannien og Frankrig fremlægge en resolution for Sikkerhedsrådet, der fordømmer undertrykkelsen, og som kræver, at de tager ansvar og åbner for humanitær hjælp, siger Cameron.
- Og hvis nogen stemmer imod den resolution eller forsøger at nedlægge veto mod den, så bliver det på deres samvittighed, advarer han.
Både Rusland og Kina, som begge har vetoret i FN's Sikkerhedsråd, har gjort det klart, at de ikke ønsker, at FN blander sig i konflikten i Syrien.
Franskmændene og briterne udarbejdede i maj et lignende resolutionsforslag sammen med Tyskland og Polen, men denne gang har briterne angiveligt formuleret et forslag, hvor ordbruget er skarpere.
Flere end 120 syrere flygtede natten til onsdag fra urolighederne i hjemlandet til Tyrkiet, og her siger premierministeren, Tayyip Erdogan, at tyrkerne ikke vil lukke døren for flygtninge.
Erdogan opfordrer Syriens præsident, Bashar al-Assad, til snarest at komme i gang med reformer.
- Vi overvåger udviklingen i Syrien med bekymring, siger premierministeren.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker