Fransk domstol opretholder domme til Carlos Sjakalen
Ilich Ramirez Sanchez, der blev kendt som den revolutionære "Carlos Sjakalen", fik torsdag opretholdt en tredje livstidsdom i en ankesag om et dødeligt bombeangreb i Paris i 1974. Foto: Scanpix/Staff, Jack Guez, Bertrand Guay
Scanpix/Staff, Jack Guez, Bertrand Guay
Den revolutionære "Carlos Sjakalen" fik torsdag opretholdt en tredje livstidsdom i en ankesag.
Ilich Ramirez Sanchez, der blev kendt som den revolutionære "Carlos Sjakalen", fik torsdag opretholdt en tredje livstidsdom i en ankesag om et dødeligt bombeangreb i Paris i 1974.
Carlos var ikke til sted i retssalen for at høre dommerens afgørelse, som er en opretholdelse af en livstidsdom fra marts sidste år. Dommen var for et granatangreb på en butik i Paris, hvor to blev dræbt og 34 blev såret.
Sjakalen Carlos afsoner sine livstidsdomme i et fransk fængsel for drab på mindst 85 mennesker.
Den venezuelanske Carlos blev også i juni 2013 idømt livsvarigt fængsel for en stribe bombeattentater i Frankrig for over 30 år siden.
Sjakalen har i interviews fortalt, at han stod bag eller var involveret i en lang række andre angreb, hvori flere hundrede mennesker blev dræbt.
Efter flere år på flugt blev han i 1994 anholdt i Sudan og udleveret til Frankrig.
I 1997 blev Carlos idømt livsvarigt fængsel for drab i Paris i 1975 på to politifolk og et tidligere medlem af PFLP, der var begyndt at samarbejde med politiet.
Han blev senere fundet skyldig i bombeangreb i Paris og Marseille i 1982 og 1983 - blandt andet mod tog, hvor han dræbte 11 og sårede næsten 150.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde