Fransk domstol: Twitter skal oplyse om racister

En fransk domstol har torsdag afgjort, at Twitter skal udlevere data, der kan hjælpe med til at identificere afsendere af racistiske og antisemitiske tweets.

Offentliggjort Sidst opdateret

Domstolens beslutning kommer, efter at en anti-racistisk organisation i oktober klagede over, at adskillige tweets overtrådte fransk lovgivning, som forbyder opfordring til racehad.

Twitter er en såkaldt mikro-blogger-tjeneste, der i princippet kan nå ud til millioner af mennesker på samme tid.

/ritzau/AFP