Fransk fotograf er dræbt under uro i Tunis

En fransk fotograf, der dækker konflikten i Tunesien, er død efter at være ramt af en tåregasgranat, oplyser organisationen Journalister uden Grænser.

32-årige Lucas Mebrouk Dolega var i Tunesien for at dække konflikten for det europæiske fotoagentur EPA.

Han blev fredag ramt af en tåregasgranat under store gadedemonstrationer i Tunis. Han er senere død af de læsioner, han fik i hovedet.

Journalister uden Grænser siger, at en politiofficer, der stod tæt på Mebrouk Dolega, affyrede tåregasgranaten.

Fredagens store demonstrationer kulminerede, da præsident Ben Ali flygtede til Saudi-Arabien.

/ritzau/Reuters

En 32-årig fransk fotograf i Tunis er død af skader efter at være ramt i hovedet af en tåregasgranat.

Offentliggjort Sidst opdateret