Fransk hangarskib er klar ved Syrien om få dage
I løbet af denne uge er hangarskibet Charles de Gaulle med 26 kampfly om bord klar til aktion i Syrien.
Frankrig øger i løbet af få dage sin slagstyrke i Syrien-konflikten betydeligt.
I forvejen er det franske luftvåben i aktion mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. Flyene opererer fra forskellige baser i området, men nu er der forstærkninger på vej.
Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves le Drian, siger i parlamentet i Paris, at hangarskibet Charles de Gaulle vil være operationsklar i den østlige del af Middelhavet - altså nær Syrien - i slutningen af ugen.
Hangarskibet forlod tidligere onsdag den sydfranske havneby Toulon for at drage mod Syrien og intensivere angrebene på IS, der stod bag fredagens blodige terrorangreb i Paris.
Da blev 129 mennesker dræbt ved skudangreb og selvmordsattentater.
Charles de Gaulle har 26 kampfly om bord. Det gælder 18 Rafale-fly og otte Super Etendard.
Når hangarskibet er fremme, vil Frankrig have i alt 44 kampfly at sætte ind mod IS.
Der er i forvejen 12 fly, som opererer fra baser i De Forenede Arabiske Emirater, mens andre seks opererer fra baser i Jordan.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker