Fransk jordskælvssatire skaber vrede i Italien
Det franske satiremagasin Charlie Hebdo provokerer Italien med tegninger af jordskælvsofre i lasagne.
Det franske satiremagasin Charlie Hebdo har forårsaget vrede i Italien, hvor befolkningen sørger over de knap 300 mennesker, som blev dræbt i et jordskælv i sidste uge.
Det franske blad har bragt en tegning af blodige jordskælvsofre, der ligger klemt inde mellem lasagneplader.
- Tegningerne er frastødende, siger den italienske justitsminister, Andrea Orlando, i takt med at de rasende reaktioner begyndte at fylde på de sociale medier.
- Jeg mener ikke, at det er nyttigt at kommentere yderligere, for jeg tror, at det vil skabe præcis den effekt, de vil have, nemlig at skabe skandale, tilføjer han.
Satiretegningen, der har overskriften "Jordskælv à la Italien", har også resulteret i et usædvanligt udiplomatisk udbrud fra Italiens indenrigsminister.
- For at bruge deres egen satire, så har jeg et forslag til, hvor de skal stikke deres blyanter hen, siger indenrigsministeren, Angelino Alfano.
Ministeren minder om, at Italien gav sin fulde opbakning til Charlie Hebdo, da magasinets redaktion i januar 2015 blev angrebet af militante islamister.
- Vi græd over deres døde, de gør grin med vores, siger Alfano.
Vreden på Italiens sociale medier har nået et niveau, der har fået den franske ambassade i Rom til at reagere.
Ambassaden har udsendt en meddelelse om, at den ikke deler satiremagasinets syn på jordskælvstragedien og ikke vil drages til ansvar for den provokerende tegning.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned