Nicolas Cocaign, der har fået tilnavnet "Den franske Hannibal Lecter" er blevet idømt 30 års fængsel for at have dræbt en cellekammerat og efterfølgende at have spist dennes lunger.
Den 38-årige Cocaign har erkendt at have gennembanket Thierry Baudry for derefter at dolke ham med en saks i et fængsel i Rouen i januar 2007. Under retssagen har Cocaign forklaret, at det var lysten til at prøve menneskekød, der fik ham til at rive lungerne ud på Baudry. Efterfølgende tilberedte han organerne på et campingblus i cellen.
Retten i Rouen fulgte anklagerens anmodning om et straf på 30 års fængsel uden mulighed for prøveløsladelse i 20 år.
- En mand, der kaster sig ud i gru, er ikke nødvendigvis sindssyg, sagde anklageren, Elizabeth Pelsez.
Det samme havde flertallet af de psykiatere, som har vidnet under sagen, ment.
Forsvareren mente derimod, at Cocaign skulle have været erklæret sindssyg og derfor kendt ikke skyldig.
- Han dræbte han, fordi han er sindssyg, komplet sindssyg, sagde forsvarsadvokaten Fabien Picchiottino henvendt til Baudrys mor blandt tilhørerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet