Den franske akademiker Clotilde Reiss, der har været tilbageholdt i Iran i 10 måneder for beskyldt for at have støttet regeringsfjendtlige demonstranter, er søndag vendt hjem til Paris.
Den 24-årige Reiss, som blev løsladt mod betaling af en større bøde, skulle efter genforeningen med sin familie mødes med præsident Nicolas Sarkozy, oplyser præsidentpaladset i Paris.
Den unge forsker blev anholdt den 1. juli under demonstrationerne mod præstestyret i forlængelse af det stærkt omstridte præsidentvalg.
Hun blev tiltalt for at have deltaget i et regeringsfjendtligt komplot og tilbragte adskillige uger i Teheran berygtede Evin-fængsel.
Hun var også igennem en tv-transmitteret retssag, inden hun fik lov til at bo på den franske ambassade, mens hun ventede på færdigbehandlingen af sin sag.
Sagen mod hende var en af de retssager, som oppositionen betegner som "skueprocesser", og som har givet anledning til skarp kritik fra det internationale samfund og øget de politiske spændinger i Iran.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde