Afgørelsen fra Frankrigs højeste juridiske instans betyder, at en lov, som skulle ratificeres af præsident Nicolas Sarkozy om kort tid, er ugyldig.
Sarkozy gav øjeblikkelig ordre til, at et nyt lovudkast, der ikke krænker forfatningen, skal udarbejdes.
Tyrkiet havde truet med at afbryde alle diplomatiske relationer til Frankrig på grund af lovudkastet, der er blevet vedtaget i Senatet og i underhuset med klart flertal. Loven ville betyde, at man kunne blive straffet med fængsel for at benægte, at massakrer på armeniere i 1915 var folkedrab.
Kort efter meddelelsen om den franske forfatningsdomstols afgørelse tirsdag sagde Tyrkiets udenrigsministerium, at en "alvorlig krise" i de to landes relationer nu kunne afværges.
Da loven blev vedtaget med stort flertal i det franske underhus, fastfrøs den tyrkiske regering de politiske og militære forbindelser mellem landene. Tyrkiets premierminister, Tayyip Erdogan, har kaldt det franske lovudspil diskriminerende og krænkende for tankefriheden.
Armenien siger, at 1,5 millioner armeniere blev dræbt ved et folkedrab, da Det Osmanniske Rige faldt fra hinanden under og efter Den Første Verdenskrig. Den tyrkiske regering taler selv om, at mellem 300.000 og 500.000 armeniere blev dræbt, og at mindst ligeså mange tyrkere blev dræbt under civile uroligheder og stridigheder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker