Fransk minister kræver metaldetektorer ved togstationer
En fransk minister vil have indført sikkerhedskontrol ved alle togstationer i lyset af angrebet i Paris.
Den franske miljøminister, Ségolène Royal, vil have hævet sikkerhedsniveauet på de franske togstationer. Kontrollen skal være lige så grundig, som det kendes fra lufthavne. Det skriver AFP.
- Jeg har bedt SNCF (det franske jernbaneselskab) om at kigge på mulighederne for at indføre tiltagene, så der er samme kontrol som for at gå om bord på et fly, siger Ségolène Royal.
Endnu er der et stykke vej fra ord til handling. Ritzaus udsendte, Jens Holt, der befandt sig på en af Paris' travleste banegårde, Gare du Nord, hvorfra tog kører nordpå mod Bruxelles, Amsterdam, Hamburg og London, virkede ganske rolig.
- Her er ikke noget større sikkerhedsopbud, og stemningen er ikke spændt som andre steder i byen, som eksempelvis ved shoppingcentre, hvor kundernes tasker gennemsøges af personale fra private sikkerhedsfirmaer, siger Jens Holt.
- Der går ganske mange mænd rundt i orange veste her på banegården og nogle enkelte uniformerede betjente. Bortset fra almindelig rejseaktivitet er stemningen generelt meget afslappet, fortæller Ritzaus udsendte fra Paris.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker