En domstol i Frankrig har besluttet, at en 38-årig mor skal 15 år i fængsel for at have dræbt sine seks nyfødte børn.
Anklageren havde krævet hende idømt 16 års fængsel for drabene, der fandt sted mellem 1999 og 2007.
Kvinden, Celine Lesage, tilstod drabene, da retssagen mod hende begyndte i mandags.
- Jeg indser, at jeg dræbte mine babyer, de børn, jeg fik med mine to partnere, men det er så vanskeligt, sagde hun under retssagen.
- Jeg vil gerne forstå det, men jeg kan ikke.
Celine Lesage blev anholdt i oktober 2007, da hendes kæreste, som også er far til et af de dræbte børn, fandt de opløste børnelig i en affaldssæk i kælderen.
Under retssagen kunne Celine Lesage ikke give nogen forklaring på, hvorfor hun havde dræbt børnene. Tidligere havde hun givet udtryk for, at hendes daværende kæreste var voldelig, og hun har antydet, at det var en del af forklaringen.
Celine Lesage har desuden en teenagesøn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker