Fransk politi anholder mistænkte i Charlie Hebdo-sag
Fransk politi har anholdt 12 personer for at finde ud af, om de hjulpet mændene bag Charlie Hebdo-angreb.
12 mennesker er i løbet af natten blevet anholdt og afhørt i Paris-området i forbindelse med sidste uges angreb mod Charlie Hebdo.
Det oplyser kilder i det franske retssystem til flere medier.
De anholdte blev udspurgt om den "mulige logistiske støtte", politiet mistænker, at de kan have ydet til gerningsmændene bag angrebet, oplyser en kilde til nyhedsbureauet AFP.
Mistanken drejer sig især om, hvorvidt de har skaffet våben og køretøjer til brug ved angrebet.
De mistænkte blev anholdt i flere forskellige forstæder til Paris, oplyser kilden til AFP.
Avisen Le Monde skriver, at de anholdte er ni mænd og tre kvinder.
Fredag morgen var politiet stadig i gang med aktioner i Paris-forstaden Montrouge, hvor en af gerningsmændene, Amedy Coulibaly, dræbte en kvindelig politibetjent i sidste uge.
Også i Grigny, hvor han voksede op, var politiet i aktion, samt i to andre forstæder til Paris.
En politikilde siger til AFP, at politiet har fulgt flere mistænkte personer i løbet af de seneste par dage.
De mistænkte er kommet i politiets søgelys på grund af oplysninger om, at de tilsyneladende var i kontakt med de to Kouachi-brødre, der stod bag angrebet mod Charlie Hebdo, og Amedy Coulibaly, som dræbte en kvindelig politibetjent og fire kunder i et jødisk supermarked.
Politiet leder blandt andet efter en bil, der tilhører Hayat Boumeddiene. Hun var kæreste med Coulibaly og menes nu at opholde sig i Syrien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned