Fransk politi har anholdt Jean-Claude Mas, der er grundlægger af firmaet PIP, som fremstiller brystimplantater.
De berygtede implantater har fået sundhedsmyndighederne i mange lande til at reagere, efter franske læger har registreret 20 tilfælde af kræft blandt kvinder med silikonefyld.
- Jean-Claude Mas blev anholdt i sin kompagnons hjem, og han er taget i forvaring, oplyser en kilde i politiet. Det er sket torsdag morgen.
Anholdelsen kommer, efter de franske myndigheder har iværksat en strafferetslig undersøgelse mod Mas' firma PIP. Der er mistanke om drab og legemsbeskadigelse.
Mellem 400.000 og 500.000 kvinder rundt i verden menes at have fået fyldt PIP-silikone i deres bryster. Adskillige kvinder i Danmark har fået indopereret det franske produkt.
Frankrig, Tyskland og Tjekkiet har anbefalet, at kvinderne får fjernet silikonen, og Storbritannien ventes at følge efter.
Brystimplantaterne blev fjernet af de franske myndigheder i 2010, efter det var konstateret, at silikonen var af meget ringe kvalitet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde