Fransk politi anholder tre formodede syrienskrigere
En særlig antiterrorenhed inden for den franske anklagemyndighed beordrede tre mistænkte anholdt for terror. Politiet er i forhøjet beredskab efter flere angreb i de seneste par år. (Arkivfoto) Foto: AP/Christophe Ena
AP/Christophe Ena
Tre personer, som måske havde planer om angreb i Frankrig, er blevet anholdt tre steder i landet.
Fransk politi har anholdt tre personer, som mistænkes for at have været på vej til Syrien for at føre jihad eller for at have til hensigt at planlægge angreb i Frankrig. Det oplyser politi og advokater i Paris.
De tre personer blev anholdt af franske efterretningsagenter.
- Det skete i byerne Clermont-Ferrand og Marseille samt i Paris-regionen, siger kilderne.
Anholdelserne er "et led i en foreløbig undersøgelse, som blev indledt i januar". Den er baseret på mistanke om, at personerne ville tage til Syrien eller begå angreb i Frankrig, hedder det.
I Clermont-Ferrand blev bombeeksperter tilkaldt for at undersøge, om en 37-årig mistænkt havde sprængstoffer liggende i sit hjem.
- De mistænkte havde en plan, der var tilstrækkeligt udviklet til, at politiet besluttede at anholde dem, siger en kilde.
Frankrig har oplevet en række angreb i de seneste to år og er derfor i forhøjet beredskab.
For knap tre uger siden blev en 29-årig egypter skudt af franske soldater, da han angreb fire soldater med en machete. Det skete ved Paris' berømte kunstmuseum Louvre 3. februar.
En uge senere anholdt politiet fire mistænkte i Sydfrankrig, herunder en 16-årig pige tæt ved storbyen Montpellier. Politiet mistænker dem for at være i færd med at planlægge et "nært forestående" angreb.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker