Fransk politi har brugt tåregas for at få opløst en gruppe på omkring 200 demonstranter, der som led i protesterne mod pensionsreformerne har forsøgt at blokere en brændstofdepot i nærheden af Toulouse i det sydlige Frankrig, oplyser fagforeninger.
De fremrykkende demonstranter blokerede oliegiganten Totals Lespinasse depot i en times tid, inden de blev trængt tilbage, oplyser politiet.
Derpå etablerede demonstranterne en ny blokade på en nærliggende vej, siger Giselle Vidallet fra den magtfulde fagforening CGT.
I to måneder har Frankrig oplevet en bølge af protester mod præsident Nicolas Sarkozys lovforslag om at hæve pensionsalderen fra 60 til 62 år og grænsen for fulde pensionsudbetalinger til 67 år.
I de seneste 11 dage har Frankrigs 12 olieraffinaderier været ramt af strejker, og fredag er der meldinger om, at hver femte benzinstation er løbet tør for brændstof på grund af blokader mod depoter og raffinaderier.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde