Fransk politi bruger tåregas mod migranter i Calais
Migranter og aktivister trodsede forbud mod at demonstrere i Calais, og så tog politiet vandkanoner og tåregas i brug. Foto: AP
AP
Det er kommet til sammenstød mellem politi og migranter ved den store migrantlejr i Calais.
Fransk politi har brugt tåregas og vandkanoner for at sprede 200 migranter og aktivister, der demonstrerede ved den store migrantlejr i Calais.
Det siger lokale myndigheder lørdag ifølge de internationale nyhedsbureauer.
Demonstranterne kastede ifølge oplysningerne sten mod politiet ved lejren, der kaldes "Junglen".
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at tre politifolk og en journalist blev lettere kvæstet under urolighederne.
Der var på forhånd planer om at arrangere en demonstration ved Calais til fordel for migranterne, men de lokale myndigheder nedlagde forbud mod demonstrationen.
Ud på eftermiddagen samlede der sig omkring 200 migranter og aktivister. De stillede sig foran politiet ved migrantlejren. Det fortæller den lokale embedsmand Etienne Desplanques.
Da myndighederne havde forbudt demonstrationen, forsøgte politiet at skubbe de 200 personer tilbage til lejren.
For at få held til det, måtte betjentene tage tåregas og vandkanoner i brug, siger Desplanques til det franske nyhedsbureau AFP.
I øjeblikket befinder der sig mellem 7000 og 10.000 migranter i "Junglen", hvorfra migranter forsøger at komme over Den Engelske Kanal til Dover i Storbritannien.
Det sker blandt andet ved at gemme sig i lastbiler, der skal til Dover.
I mandags besøgte Frankrigs præsident, François Hollande, Calais-lejren. Han sagde da, at lejren inden årets udgang bliver nedlagt, og migranterne bliver placeret rundt om i Frankrig.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker