De franske myndigheder har for første gang givet en bøde til en kvinde, fordi hun havde tildækket sit ansigt med et heldækkende muslimsk slør, oplyser kilder i politiet i Paris.
Kvinden fik bøden mandag, da et forbud mod burka og niqab i det offentlige rum trådte i kraft. Kvinden skal være blevet standset af politiet i et indkøbscenter i Mureaux, nordvest for Paris. Hun fik en bøde på 150 euro (1125 kroner).
To aktivister blev også anholdt mandag, da de demonstrerede mod den nye lov ved Notre Dame kirken i Paris.
Politifolk siger, at de frygter, at de ikke kan håndhæve loven, da de ikke har ret til at fjerne heldækkende slør og hovedbeklædninger og desuden kan de forvente at blive mødt med modstand i forstæderne til den franske hovedstad.
Den velhavende aktivist og forretningsmand Rachid Nekkaz siger, at han blev anholdt sammen med en kvindelig ven, som var iført niqab.
- Vi ønskede at få en bøde, men det ville politiet ikke give os, siger Nekkaz, som har lovet at betale alle bøder for kvinder, som bliver dømt efter den nye lov.
Loven kan indebære langt hårdere straffe til fædre, mænd og religiøse ledere, som tvinger kvinder til at iføre sig heldækkende slør.
I grelle tilfælde kan de idømmes bøder på 225.000 kroner eller et års fængsel.
Frankrig har et muslimsk mindretal på omkring fem millioner, men færre end 200 kvinder menes at bære heldækkende slør.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde