Fransk politi sårer to med vådeskud under Hollandes tale
Politimand kom ved et uheld til at affyre sin tjenestepistol under præsident Hollandes tale.
To personer blev tirsdag lettere såret, da en fransk politimand ved et uheld affyrede sit våben ved et arrangement, hvor den franske præsident, François Hollande, talte.
Hollande deltog i indvielsen i en ny del af en strækning for højhastighedstog i byen Villognon i det sydvestlige Frankrig, da ulykken skete.
Politimanden skulle være med til at sørge for sikkerheden omkring præsidenten og kom ved et uheld til at affyre sin tjenestepistol.
- Kuglen strejfede en persons ben og fortsatte videre ind i en anden persons ben, oplyser en kilde til nyhedsbureauet AFP.
Begge de sårede befandt sig i et VIP-område, da vådeskuddet faldt.
De to sårede blev undersøgt af samaritter på stedet, som kunne konstatere, at de kun var lettere såret.
På en optagelse kan man høre præsidenten afbryde sin tale.
- Jeg håber ikke, at der er sket noget slemt, sagde han og ventede et øjeblik, inden han fortsatte.
Flere hundrede mennesker var til stede, da uheldet skete, skriver avisen Le Figaro.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker