Fransk politi skyder mand efter knivdrab nær Paris
Fransk politi har lukket adgangen til den park i en forstad syd for Paris, hvor en mand angreb flere personer med kniv fredag kort efter klokken 14. Gerningsmanden er "neutraliseret", har politiet oplyst, mens en tv-station rapporterer, at han er skudt og dræbt af politiet. Foto: Charles Platiau/Reuters
Charles Platiau/Reuters
Et af tre ofre er omkommet, efter at knivbevæbnet mand stak folk ned i Paris-forstad, siger anklager.
Fransk politi har skudt og dræbt en mand nær Paris, efter at han stak flere mennesker ned med en kniv.
Et af ofrene er omkommet, siger borgmester Vincent Jeanbrun til tv-stationen BFMTV.
Den dræbte er ifølge tv-stationens oplysninger en kvinde i 50'erne.
To andre personer er ramt af knivstik, meddeler BFMTV. En af dem er ifølge tv-stationens oplysninger alvorligt såret.
Anklager Laure Beccuau bekræfter, at en person blev dræbt og to andre såret, inden politiet skød og dræbte gerningsmanden.
- Den mistænkte forsøgte at angribe andre ofre under sit myrderi, men de formåede at flygte, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Anklageren afviser at oplyse yderligere detaljer om gerningsmanden.
Der er ikke umiddelbart noget, der afslører hans identitet eller hans motiv bag forbrydelsen.
Angrebet fandt sted kort efter klokken 14 i en park i Paris-forstaden Villejuif.
Den franske viceindenrigsminister, Laurent Nunez, besøgte fredag eftermiddag parken. Han siger, at gerningsmanden formentlig ville have såret eller dræbt flere mennesker, hvis politiet ikke havde skudt ham.
- Det var en yderst modig handling, siger Nunez.
Gerningsmanden døde kort efter, at politiet havde sendt mindst tre skud mod ham, rapporterer BFMTV.
En talsmand for den franske anklagemyndighed oplyser, at den dræbte gerningsmand tog medicin for en psykisk lidelse. Manden har de seneste måneder været indlagt på grund af lidelsen, oplyser talsmanden ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der blev i øvrigt fundet en koran i gerningsmandens taske, men ifølge talsmanden for anklagemyndigheden er der intet, der tyder på, at han skulle være radikaliseret.
Siden 2015 har Frankrig oplevet en lang række angreb, flere af dem udført af jihadister. Angrebene har gennem de seneste fire års tid kostet over 250 mennesker livet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker