Fransk politi slår hårdt ned på prostitution forud for OL
De olympiske lege afholdes i Paris til sommer, og det forventes, at 15 millioner mennesker kommer til at opholde sig i byen under legene. (Arkivfoto). Foto: Kaname Muto/Ritzau Scanpix
17 hjælpeorganisationer kritiserer fransk politi for at slå hårdere ned på prostitution forud for OL.
Det franske politi slår hårdere ned på prostitution i Paris forud for de olympiske lege, der afholdes til sommer.
Det mener flere hjælpeorganisationer, der arbejder med prostituerede.
I en rapport, der er udarbejdet af 17 organisationer, fremgår det, at politiet har ændret sin praksis og har "øget undertrykkelsen" af prostituerede.
Blandt andet har politiet øget sin patruljering og identitetskontrol af kvinder, der arbejder i sexindustrien i det vestlige og østlige Paris, lyder det i rapporten.
- Den tilgang som vi karakteriserer som "undertrykkelse først", har indlysende konsekvenser for sexarbejdernes sikkerhed og sundhed, skriver organisationerne.
De franske myndigheder frygter en stigning i prostitution under OL og de paraolympiske lege.
Det afvises af organisationerne i rapporten.
- I modsætning til hvad nogen tror, så er sexarbejdere ikke i færd med at ankomme i store tal til Paris, hvor leveomkostningerne konstant stiger forud for OL og de paraolympiske lege.
- I stedet bliver de presset til at arbejde i andre byer, lyder det i rapporten.
Organisationerne opfordrer i stedet til, at myndighederne fokuserer på de "kriminelle, der røver, voldtager og overfalder de prostituerede".
I 2016 blev det ulovligt at betale for seksuelle ydelser i Frankrig. Det er ikke ulovligt at tilbyde og udføre dem.
Andre hjælpeorganisationer har tidligere også kritiseret myndighederne i Frankrig for at flytte migranter og hjemløse ud af Paris forud for de olympiske lege.
Det forventes, at 15 millioner mennesker kommer til at opholde sig i Paris under OL.
De olympiske lege begynder den 26. juli og slutter den 11. august, hvorefter de paraolympiske lege afholdes.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet