Fransk præst slog pårørende ved begravelse

En katolsk præst i Frankrig blev pågrebet af politiet, efter at han dukkede fuld op til en begravelse og bankede en af de pårørende.

Præsten, Bonaventure Ouedraogo, skal have været så beruset, at han næsten ikke var i stand til at holde sig på benene, da han skulle stå for en begravelse i byen Muret, nær Toulouse i det sydlige Frankrig.

Episoden, der er beskrevet i den britiske avis Daily Mail, førte til, at familien til den afdøde bad præsten om at gå. Da han derpå satte sig ind i en bil, stoppede de ham af frygt for en mulig ulykke, hvorefter præsten gentagne gange slog en af de sørgende i ansigtet.

/ritzau/AFP

Beruset præst slog gentagne gange en sørgende i ansigtet ved begravelse.

Offentliggjort Sidst opdateret