Fransk regering kommer med håndsrækning i strid om pension
Demonstrationer i Paris mod regeringens forslag om en højere effektiv pensionsalder er fortsat lørdag. Bestræbelserne på at hæve pensionsalderen til 64 år i praksis har tirret fagforeningerne, som kalder reformen "en gave til arbejdsgiverne". De vil have den skrottet. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Loic Venance/Ritzau Scanpix
Frankrigs regering tilbyder at droppe omstridt forslag om pensionsalder, hvilket bliver taget godt imod.
Den franske regering har lørdag bevæget sig tættere på fagforeningerne i striden om pensionsalder, som er årsag til omfattende demonstrationer i landet.
Regeringen er kommet med en håndsrækning, da den tilbyder at trække et omstridt forslag, der i praksis hæver pensionsalderen til 64 år, tilbage.
Det rapporterer flere franske medier ifølge nyhedsbureauet dpa.
Premierminister Édouard Philippe er i et brev til fagforeningslederne kommet med forslaget, som er blevet vel modtaget hos dele af modparten.
Ifølge dpa skriver han i brevet, at han er klar til midlertidigt at droppe planen om forslaget, der i praksis ville hæve pensionsalderen til 64 år.
Hidtil har det været regeringens plan, at pensionsalderen på papiret stadig skal være 62 år.
Men til gengæld skulle de økonomiske fordele ved at blive på arbejdsmarkedet to år længere være så klare, at den reelle pensionsalder nærmere ender på 64 år.
Bestræbelserne på at hæve pensionsalderen til 64 år i praksis har tirret fagforeningerne, som kalder reformen "en gave til arbejdsgiverne". De vil have den skrottet.
De mener, at det foreslåede system vil tvinge millioner af folk til at gå senere på pension, end de har forventet.
Baggrunden er, at den franske regering ønsker et nyt pensionssystem, der skal være mere ensartet end det nuværende.
Indtil i dag har der været 42 særlige ordninger for alt fra sømænd til balletdansere. De optjener hver især til pensionen på forskellige måder.
De omfattende strejker har ramt franskmændene hårdt. I mere end en måned har det været forbundet med store problemer at tage toget i Frankrig. Landet har det næststørste jernbane net i Europa.
Trods udmeldingen fra regeringen lørdag har Paris' selskab for offentlig transport meldt ud, at forstyrrelserne i den offentlige transport fortsætter.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker