Fransk regering vil spare sig til blåt budgetstempel fra EU
Den franske regering mener, at det er muligt at holde årets budgetunderskud inden for EU's fastsatte grænser.
Frankrig vil i 2017 overholde EU's budgetgrænse på maksimalt tre procent af bnp, spår premierminister Edouard Philippe.
- Vi går efter at holde os inden for de tre procent i år. Vi vil ikke gøre det via forhøjede skatter. Vi vil gøre det ved hjælp af besparelser, siger Philippe.
Han har tidligere sagt, at det var nærmest umuligt at overholde kravet fra Bruxelles, da den franske regering har arvet et kæmpe budgetunderskud.
For 14 dage siden sagde premierministeren, at det ville blive ualmindelig svært for regeringen at holde sig under et regeringsmål på 2,8 procent af bnp.
- Før jeg blev premierminister, havde jeg min tvivl. Nu da jeg er blevet premierminister, er tvivlen bare vokset, sagde Edouard Philippe.
EU-Kommissionen har tidligere advaret Frankrig, med en besked om at landet næppe kan holde sig inden for grænsen.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet