Fransk soldat skyder mand med machete ved Louvre
Politiet i Paris afspærrer området omkring Louvre, efter mand med machete angriber en soldaterpatrulje. Foto: AP/Thibault Camus
AP/Thibault Camus
Frankrigs premierminister: Angreb i det centrale Paris "ligner terror". Angriberen råbte "Allahu Akbar".
En mand med en machete i hånden er hårdt såret, efter han fredag formiddag angreb tre franske soldater ved museet Louvre i Paris.
Manden råbte Allahu Akbar (Gud er stor). Han var ifølge politiet bevæbnet med to macheter. Han sårede en af soldaterne lettere i hovedet.
Frankrigs premierminister Bernard Cazeneuve siger, at det "tydeligvis" var et angreb, der havde karakter af et terrorangreb, skriver franske medier.
Manden havde to tasker på skulderen, men de indeholdt ikke sprængstoffer.
Manden blev stoppet på trappen, der fører fra butikscentret Carrousel til museet Louvre.
Soldaterne affyrede fem skud mod manden, og han blev hårdt såret af et skud i maven. Den tilskadekomne soldat kunne hurtigt udskrives fra hospitalet, efter han var syet med fem sting i hovedet.
- Vi har at gøre med et angreb fra en person, som var tydeligt aggressiv og repræsenterede en direkte trussel, siger politichefen i Paris, Michelle Cadot.
Der var i første omgang mistanke om, at det var en militant islamist, der var på færde.
Det er endnu ikke lykkedes at fastslå mandens identitet, siger en talsmand for indenrigsministeriet.
Politiet afspærrede området ved Louvre, og metrostationen Palais Royal-Musee du Louvre blev lukket.
Angrebet på soldaterne fandt sted klokken 10 fredag formiddag, da soldaterne var på patrulje ved indkøbscentret Carrousel ved siden af Louvre.
Det er et område af Paris, hvor der dagen lang befinder sig mange mennesker, heriblandt mange turister.
Det franske indenrigsministerium har skrevet på Twitter, at omkring 250 personer var på museet Louvre. De blev tilbageholdt på et sikret område.
Frankrig er de seneste to år blevet ramt af flere terroraktioner med mange dræbte.
I januar 2015 døde 17 mennesker under et islamistisk angreb i Paris på magasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked. I november samme år dræbte jihadister 130 mennesker forskellige steder i Paris.
I juli sidste år dræbte en radikaliseret tuneser 86 mennesker i Nice ved at køre ind i dem med en lastbil på den franske nationaldag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde