Fransk stjerneøkonom nægter at modtage æresbevisning
Thomas Piketty: - Skab noget vækst i stedet for at hænge ordener på mig. Foto: Mik Eskestad/POLFOTOMik Eskestad/POLFOTO
Æreslegionen er Frankrigs højeste orden, men Thomas Piketty finder det forkert, at staten uddeler den slags.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den franske økonom Thomas Piketty, som har været flittigt nævnt i danske medier den seneste tid, har torsdag afvist at modtage sit lands fornemste orden.
Avisen Le Figaro citerer den internationalt anerkendte økonom for at sige, at han ikke ønsker at blive nomineret til ordenen la Légion d'honneur, kaldet Æreslegionen.
- Jeg har netop fundet ud af, at jeg er blevet foreslået som modtager af Æreslegionen. Jeg vil ikke tage imod denne nominering, da jeg mener, at det ikke tilkommer staten at dømme, hvem der fortjener hæder, siger Piketty ifølge avisen.
Den 43-årige økonom, som er professor på to højere læreanstalter og forfatter til bestselleren "Kapitalen i det 21. århundrede," sender en opsang til den franske regering.
- De bør i stedet fokusere på at sætte gang i væksten i Frankrig og Europa, siger Piketty.
Annonce
Franskmanden, som i december optrådte ved et forfattermøde i Den Sorte Diamant i København, har ofte kritiseret den siddende regerings politik.
"Kapitalen i det 21. århundrede" er kåret til sidste års bedste bog om økonomi af Financial Times.
Thomas Piketty: - Skab noget vækst i stedet for at hænge ordener på mig. Foto: Mik Eskestad/POLFOTOMik Eskestad/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned