Fransk-tyrkisk strid om folkedrab skærpet

Trods protester fra Tyrkiet blev der torsdag holdt en debat og en efterfølgende afstemning i Frankrigs parlament om et lovudkast, der vil forbyde benægtelse af folkedrabet i Armenien under Den Første Verdenskrig.

Tyrkiet har truet med både diplomatiske og handelsmæssige sanktioner, hvis loven bliver vedtaget i Frankrig, der er tyrkernes allierede i Nato. Tyrkiet hævder, at præsident Nicolas Sarkozys konservative regeringsparti, UMP, vil fiske stemmer hos et stort armensk mindretal i Frankrig forud for næste års præsidentvalg.

Omkring 50 parlamentarikere fra alle partier støttede torsdag lovforslaget i Nationalforsamlingen i Paris. Det skal nu til behandling i udvalg i Senatet.

Mange historikere bruger betegnelsen folkedrab om tyrkernes massedrab på hundredtusinder af armeniere i 1915.

Den tyrkiske regering selv taler om, at mellem 300.000 og 500.000 armeniere blev dræbt, og at mindst ligeså mange tyrkere blev dræbt under civile uroligheder og stridigheder, da Det Osmanniske Rige faldt fra hinanden.

Striden kommer på et tidspunkt, hvor Frankrig ønsker at arbejde tæt sammen med Tyrkiet om både Syrien og Iran.

Tyrkiet økonomi er i kraftig vækst, og landet er ved at blive en "regional supermagt" i Mellemøsten. Et sammenbrud i de to landes relationer ville derfor kunne få vidtrækkende følger.

- Vi forsøger ikke at omskrive historien, men vi gør en nødvendig politisk handling, siger den franske parlamentariker Patrick Devedjian, som har en armensk baggrund.

- Det er Tyrkiet, der falder tilbage til revisionisme og nægter dets egen historie, siger han og nævner flere forfulgte tyrkiske forfattere.

Det franske lovforslag vil gøre det strafbart at benægte enhver massakre, som staten har benævnt folkemord. Det er indtil nu kun Holocaust og det armenske folkedrab, der er omfattet.

/ritzau/AFP