Frankrig og Tyskland vil igen have mere tid for at kunne enes om en redningsplan for Grækenland og euroen. Landene er så uenige om dele af planen, at de allerede inden et EU- og euro-krisetopmøde på søndag beder om et nyt krisetopmøde i næste uge.
Det er højst usædvanligt på et tidspunkt, hvor finansmarkederne venter utålmodigt på den lovede europæiske redningsplan. Søndagens møder er allerede en uge forsinket for at få planen på plads.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy lover i en fælles erklæring, at de er på vej med et "globalt og ambitiøst svar på den aktuelle krise i eurozonen".
Men det står stadig ikke klart, hvordan EU's og euroens to toneangivende lande vil slå bro over deres uenighed og overbevise verden om, at der er styr på krisen.
De strides blandt andet om, hvordan man kan få mere ud af den eksisterende redningsfond for euroen, EFSF, uden at indbetale flere penge.
Fonden indeholder i dag 440 milliarder euro (næsten 3.300 mia. kr.), som skal bruges til at hjælpe eurolande i akut gældskrise.
Frankrig vil gøre EFSF til en slags bank med tæt tilknytning til Den Europæiske Centralbank. Dermed bliver der adgang til flere penge, der kan bruges, hvis også store økonomier som Spanien og Italien for alvor kommer i knibe.
Tyskland foreslår omvendt at få pengene til at række længere ved at bruge fonden som en forsikringsordning, der kun garanterer for f.eks. 10-20 procent af de tab, der måtte komme på statsobligationer fra de kriseramte lande.
Der er også uenighed om andre elementer redningsplanen, der ellers har været præsenteret som et samlet skridt for at genskabe tilliden til euroen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker