Fransk udenrigsminister: Assad falder snart
Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, fordømmer luftangreb på palæstinensiske flygtningelejre i Syrien og forudsiger, at det syriske regime under præsident Bashar al-Assad er tæt på at falde.
- Det var et skandaløst angreb, siger Fabius om det syriske luftangreb søndag på lejren Yarmouk, hvor mindst 25 mennesker blev dræbt.
Ifølge Fabius forsøger Assad at forværre krigen og få den til at brede sig
- Vi må gøre alt, hvad der er muligt for at hindre en spredning af konflikten i regionen, siger han og tilføjer:
- Jeg tror, at enden er nær for Bashar al-Assad. Selv om det er kontroversielt. Selv russerne har set det komme, siger han.
Tidligere har blandt andre Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sagt, at han mener, at regimet i Syrien er på vej mod et sammenbrud.
- Jeg mener, at regimet i Damaskus nærmer sig et kollaps. Det er kun et spørgsmål om tid, sagde Anders Fogh, da Nato's udenrigsministre for få dage siden sendte en fælles advarsel til Syrien om ikke at anvende kemiske våben.
I Libanon siger Hizbollahs leder, Sayyed Hassan Nasrallah, at oprørerne i Syrien ikke kan vinde.
- Situationen i Syrien bliver mere og mere kompliceret. Men enhver, som tror, at den væbnede opposition kan klare sig militært tager meget, meget, meget fejl, siger Hizbollahlederen, som er blevet beskyldt for at sende militsfolk til Syrien for at hjælpe Assad.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde