Fransk ugemagasin trykker profettegninger
Det satiriske franske ugemagasin Charlie Hebdo vil trykke adskillige karikaturtegninger, der skal forestiller islams profet Muhammed.
Det bekræfter magasinet tirsdag.
Magasinets redaktør, der bruger navnet Charb, er selv oprindeligt satiretegner.
Han siger, at tegningerne vil "chokere de, der vil chokeres".
Det er ikke umiddelbart klart, om det er nye tegninger, der bliver offentliggjort, eller om det kan være tegningerne, som i 2005 blev trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten, og som udløste store uroligheder i muslimske lande.
Næste magasin ventes på gaden onsdag.
I den franske regering i Paris er der ikke begejstring for karikaturplanen.
Premierminister Jean-Marc Ayrault opfordrer i en erklæring til, at "alle er ansvarlige".
Dalil Boubakeur, en af de ledende imamer ved den største moské i Paris, opfordrer Frankrigs muslimer til at bevare roen.
I Frankrig bor der mindst fire millioner muslimer.
Dermed har Frankrig Vesteuropas største muslimske samfund.
I november sidste år blev magasinet Charlie Hebdo udsat for et brandattentat. Det skete, efter at magasinet havde sat en karikaturtegning af profeten Muhammed på forsiden i forbindelse med en særudgave om det arabiske forår.
I 2006 bragte magasinet en række karikaturtegninger af Muhammed, to af dem var tegninger fra Jyllands-Posten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned