Franske soldater forlader landets sidste militærbase i Tchad
Det franske militær har torsdag overdraget en militærbase nær Tchads hovedstad til landets myndigheder.
Det franske militær har overdraget landets sidste militærbase i Tchad til myndighederne i det centralafrikanske land ved en ceremoni i landets hovedstad, Ndjamena.
Det oplyser både Frankrigs og Tchads generalstab torsdag.
Tchad meddelte i slutningen af november, at man ville afslutte det militære samarbejde med Frankrig. I december begyndte de franske styrker at forlade landet.
Generalstaben i Tchad skriver i en udtalelse, at overdragelsen af militærbasen Kossei, der ligger nær Tchads hovedstad, markerer afslutningen på det franske militærs tilstedeværelse i Tchad.
- Militærbasen Kossei er i dag blevet overdraget til den tchadiske hær, siger oberst Guillaume Vernet, der er talsperson for generalstaben i Paris.
Da de franske styrker i december begyndte at trække sig ud af Tchad, forlod de som det første militærbasen Faya-Largeau, der ligger i den nordlige del af Tchad, den 26. december.
Den 11. januar trak de sig ud af militærbasen i Abeche.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker