Franske styrker intervenerer ved nigersk base
Den franske forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, bekræfter, at franske specialstyrker har været i aktion i det afrikanske land Niger, der fredag blev ramt af to bilbombeangreb.
- Situationen er i talende stund stabiliseret, specielt i Agadez, hvor vores specialstyrker har interveneret for at hjælpe de nigerske styrker, siger Jean-Yves Le Drian til det franske medie BFMTV.
De franske specialstyrker blev sendt i aktion ved en militærbase i det vestafrikanske land, efter at islamister detonerede en bilbombe og angreb basen.
Der ligger en fransk drevet uranmine i Niger.
Islamistiske grupper har taget skylden for de to bomber, som kostede mindst 20 mennesker livet.
Årsagen til angrebet er, at Nigers militær har været involveret i kampe mod islamister i nabolandet Mali.
Den algeriske gruppe ledet af Mokhtar Belmokhtar har taget skylden for angrebet, og gruppen har sagt, at den vil udføre yderligere angreb i Niger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet