Franskmænd foruroliget over kraftig gaslugt i Paris
En mærkbar gaslugt har i tirsdagens tidlige morgentimer bredt sig over dele af Paris og i den nordlige del af Frankrig og skabt ængstelse blandt lokale borgere, som har bombarderet alarmcentralerne med bekymrede telefonopkald.
Ifølge politiet stammer lugten fra en gaslækage fra en kemisk fabrik i Normandiet, nærmere betegnet i byen Rouen, der ligger mere end 100 kilometer fra den franske hovedstad. Der er dog ikke fare på færde i forbindelse med udslippet, lyder det.
- Gassen har en ubehagelig lugt, men er ikke giftig, beroliger de lokale myndigheder.
Koncentrationen af den lækkede gas er angiveligt "meget lav", men alligevel har den været til gene for et "stort antal mennesker", tilføjes det.
Arbejdet med at stoppe gaslækagen ved fabrikken Lubrizol i Rouen fortsætter i løbet af morgentimerne, men udgør ikke nogen fare for borgerne, ifølge myndighederne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker