Franskmændene skal blive på arbejdsmarkedet to år længere, inden de kan gå på pension.
Samtidig skal de mest velhavende betale mere i skat, så Frankrigs underskud på velfærdsområdet kan blive vendt.
Det er en del af den franske regerings pensionsreform, som ventes at møde modstand fra landets fagforeninger.
Arbejdsminister Eric Woerth siger, at pensionsalderen gradvist skal hæves, så den senest i 2018 er 62 år mod 60 år i dag.
- Det er uundgåeligt at skulle arbejde længere, siger ministeren.
- Alle vores europæiske partnere har gjort det samme. Vi kan ikke undgå at tilslutte os denne bevægelse.
Præsident Nicolas Sarkozy håber, at pensionsreformen vil være med til at sende et signal til investorer om, at den franske regering arbejder seriøst for at gøre noget ved landets underskud.
Fagforeningerne har på forhånd sagt, at de vil kæmpe imod en forhøjelse af pensionsalderen.
Ændringen træder ikke i kraft, før den har været til afstemning i parlamentet i september.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned