Franskmænd skal kunne handle om søndagen
Den franske regering er på vej med reformkatalog, der skal sætte gang i den fastlåste og kriseramte økonomi.
Regeringen i Paris har udtænkt en række tiltag, som skal fyre op under økonomien.
Blandt andet kommer der forslag om, at butikker skal holde åbent om søndagen, og desuden vil regeringen gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt på flere områder.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har set forslagene.
Det ventes, at forslagene bliver offentliggjort i december. De synes ikke at gå så vidt, som nogle politikere har krævet, men omvendt synes de at gå vidt nok til at vække vrede i flere kredse i det parlamentariske flertal bag præsident François Hollande.
Forslagene siger, at forretninger skal have lov til at holde åbent 12 søndage om året. I dag er det kun fem.
Der skal også være mere fleksibilitet, når det gælder indkøbsmuligheder i turistområder, som længe har set sultent på mulighederne i den britiske hovedstad, London, hvor turister kan købe sig fattige hver dag hele ugen.
Store forretninger har erklæret, at de nuværende regler tilhører en anden tidsalder, mens fagforbund har råbt vagt i gevær og talt om beskyttelse af de ansattes rettigheder, hvis der skal holdes åbent flere søndage.
Småbutikker har udtrykt frygt for at blive kvalt.
Der er også lovforslag på vej om reformer af ejendomsmarkedet og også arbejdsmarkedet, hvor der skal sættes mere fart i den juridiske behandling af tvister.
I dag kan det nogle gange tage op til to år i arbejdsretten, men nu skal der sættes en tidsgrænse på tre måneder.
Regeringen håber, at reformerne kan sparke gang i tiltrængt vækst i økonomien, der plages af stilstand og høj arbejdsløshed.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde