Fredsaftale underskrevet i DRCongo
En fredsaftale, der skal afslutte to årtiers konflikt i Den Demokratiske Republik Congo, og som er kommet i stand ved FN's mægling, er søndag underskrevet i Etiopien af 11 regionale ledere i regionen.
Ledere fra DRCongo, Mozambique, Rwanda, Tanzania, Sydfrika, Republikken Congo og Sydsudan var til stede ved underskrivelsen af fredsaftalen i Addis Ababa sammen med FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.
Fredsaftalen skulle have været underskrevet i sidste måned, men ceremonien blev udskudt på grund af usikkerhed om, hvem der skal lede en ny regional fredsstyrke i det østlige Congo, og som skal slå ned på væbnede grupper i regionen.
- Det er mit håb, at aftalen er begyndelsen på en æra med fred og stabilitet for befolkningen i DRCongo, sagde FN's generalsekretær ved ceremonien.
Han understregede, at der nu begynder en proces, som vil kræve stadigt mere engagement for alle involverede parter.
DRCongos mineralrige østlige dele er blevet hærget af konflikter mellem talrige væbnede grupper i over 20 år, og nye oprørsbevægelser er løbende blevet dannet - flere af dem med massiv støtte fra nabolandene.
Seneste tog volden til i første del af 2012, hvor oprørsbevægelsen M23, der støttes af Rwanda, kortvarigt indtog den vigtige by Goma.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde