Fredspris kan give tiltrængt håb til verden midt i de mange konflikter

Hvordan finder man en værdig modtager til den største fredspris, når verden er præget af krig og konflikter?

Den svære opgave står Den Norske Nobelkomité med.

Der er krig og en eskalerende konflikt i Mellemøsten, krig i Ukraine og krig og hungersnød i Sudan. Bare for at nævne nogle af de væbnede konflikter rundtom i verden.

Derfor er der måske mere behov end nogensinde for at hylde personer eller præstationer, som gør verden til et bedre sted.

Men eksperter har mere end svært ved at forudsige, hvem der i år løber med den prestigefulde Nobels fredspris. Det offentliggøres fredag den 11. oktober.

Manden bag nobelpriserne, den svenske opfinder, videnskabsmand, entreprenør, skribent og pacifist Alfred Nobel, skrev i sit testamente, at priserne skulle gå til dem, der havde gjort mest gavn for menneskeheden.

Med tanke på hvor dyster verdenssituationen ser ud, bør Nobels fredspris i år måske ikke gå til nogen.

Det foreslår Dan Smith, som er leder af Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri).

- Måske er det denne gang tid til at sige: "Ja, mange folk arbejder rigtig hårdt, men de får os ikke helt i mål, og vi har brug for, at flere mennesker og verdensledere vågner op og forstår, at vi er i en ekstremt farlig situation".

- Vi har nu over 50 væbnede konflikter rundtom i verden. Dødeligheden af de væbnede konflikter er steget dramatisk over de seneste to årtier, siger han til AFP.

Det anses imidlertid som meget usandsynligt, at der ikke findes en modtager. Det vil blive set som en fiasko for Nobelkomitéen.

Leder af komitéen Olav Njølstad, som også er leder af Norges Nobelinstitut, regner da også stærkt med, at prisen bliver uddelt trods de mange konflikter.

- Jeg er sikker på, at der vil være en værdig kandidat til Nobels fredspris igen i år, siger han.

Der er i år 286 nominerede til prisen. Det er et fald fra 351 nomineringer i 2023.

2023's fredsprismodtager var den fængslede iraner Narges Mohammadi.

Mohammadi er en ledende figur i "Woman, Life, Freedom"-bevægelsen i Iran. Den omfattede månedlange protester på tværs af Iran efter den 22-årige Mahsa Aminis død 16. september 2022.

Nobelkomitéen offentliggør ikke, hvem der er nomineret. Men de, der har indstillet personer eller organisationer, må gerne selv fortælle om det.

Derfor står det klart, at flere aktører tæt på krigen i Gaza er mulige modtagere. For eksempel er FN's organisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, nomineret.

Det samme er den israelske menneskerettighedsgruppe B'Tselem og Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.

Nogle Nobel-kendere peger på, at en mulig modtager kan være kampagnen for at stoppe dræberrobotter.

Uddelingen af nobelpriser begyndte mandag, hvor modtageren af nobelprisen for medicin blev udnævnt. Tirsdag følger Nobelprisen i fysik og onsdag i kemi. Torsdag gælder det litteratur, før Nobels fredspris bliver uddelt fredag.

Uddelingerne slutter mandag den 14. oktober med prisen i økonomi.

Modtagerne i hver kategori får, hvad der svarer til knap syv millioner kroner i præmiesum.

/ritzau/AFP