Den kinesiske aktivist Liu Xiaobo har fredag fået Nobels fredspris for sin kamp for menneskerettigheder og demokrati i Kina. Men hans forbillede er vesten, og derfor kan det måske have den modsatte effekt af det, man håber.
Sådan lyder vurderingen fra lektor i international politik fra Aarhus Universitet Clemens Stubbe Østergaard. For det er ikke lige til at overføre et vestligt demokrati til Kina, forklarer han.
- Vi præmierer det, vi kan genkende, og Lius tanker ligner meget, hvordan vi i vesten mener, at et politisk system bør se ud. Det er dog ikke sikkert, at det er særlig velegnet i kinesisk sammenhæng, siger han.
Samtidig siger Clemens Stubbe Østergaard, at de 300 personer, som i første omgang skrev under på Liu Xiaobos Charter 08 fra 2008, er en udvalgt gruppe, og at selvom hans holdninger er sympatiske, så har han ikke den store forbindelse til den brede befolkning.
- Befolkningen i Kina er i øjeblikket ikke så optaget af demokrati og menneskerettigheder, som Liu er. De er mere optaget af materiel fremgang og et bedre retssystem, siger lektoren fra Aarhus Universitet.
Clemens Stubbe Østergaard siger samtidig, at Liu Xiaobo er visionsmand, men mangler politisk fornemmelse og ikke søger kompromiser, men blandt andet vil gøre helt op med det kinesiske styres magtmonopol - det vil sige "regime change".
- Prisen kan gøre, at han bliver yderligere associeret med udlandet, og det vil en del kinesere reagere på, og så kan han på den måde gøres suspekt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde