Hvis en frihandelsaftale med Kina bryder sammen på grund af Nobels fredspris, vil norsk fiskeindustri kunne tabe 380 millioner norske kroner (knap 350 millioner kroner) om året. Det skriver den norske avis VG.
Flere eksperter tror, at de langt fremskredne forhandlinger om frihandelsaftalen mellem Norge og Kina vil gå i stå. Det skyldes Den Norske Nobelkomités valg af den kinesiske menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo som årets vinder af Nobels fredspris.
Forhandlingerne om en frihandelsaftale gælder alle norske produkter, også fisk. Erhvervsminister Trond Giske har tidligere anslået, at forhandlingerne kan få toldsatsen på laks ned fra 10 til to procent, hvilket vil betyde et plus på 380 millioner norske kroner om året for de norske selskaber, som eksporterer fisk, skriver VG.
Kina ventes i løbet af året at passere Japan som det vigtigste marked for norsk fisk i Asien.
Norges fiskeriminister, Lisbeth Berg-Hansen, rejser til Kina for at holde politiske samtaler med kinesiske ledere allerede mandag. Hun mener ikke, at der er grundlag for sanktioner mod Norge fra kinesisk side.
- Nobelkomitéen er uafhængig af regeringen og Stortinget. Der er derfor ikke grundlag for sanktioner mod Norge, hvis man ikke bryder sig om prisvinderen, siger Berg-Hansen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde