Overrækkelsen af Nobels fredspris 2010 er i gang på Rådhuset i Oslo. Men modtageren, den kinesiske menneskerstforkæmper Liu Xiaobo, deltager ikke.
Formanden for Nobelkomitéen, Thorbjørn Jagland, placerede fredsprisens diplom og den medfølgende guldmedalje på en tom stol, der repræsenterede Liu Xiaobos manglende tilstedeværelse.
Trods kraftig kinesisk kritik kalder Nobelkomitéen tildelingen for retfærdig og rigtig.
- Norge Nobelkomité har længe ment, at der er en nær sammenhæng mellem menneskerettigheder og fred. Disse rettigheder er en forudsætning for den "folkenes forbrødring", Alfred Nobel omtaler i sit testamente, indledte Jagland sin tale.
- Vi beklager, at prisvinderen ikke er til stede her i dag. Han sidder isoleret i et fængsel i det nordøstlige Kina. Heller ikke prisvinderens kone, Liu Xia, eller hans nærmeste familie kan være sammen med os. Der vil derfor ikke blive overrakt nogen medalje eller diplom her i dag, sagde Jagland videre.
- Dette faktum alene viser, at prisen var nødvendig og på sin plads. Vi gratulerer Liu Xiaobo med årets fredspris, fortsatte han til lange klapsalver fra de inviterede politiske og diplomatiske dignitarer.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde