Et møde mellem palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, og USA's mellemøstudsending, George Mitchell, i Ramallah på Vestbredden er indledningen på indirekte fredssamtaler mellem palæstinenserne og israelerne.
Det siger palæstinensernes ledende forhandler Saeb Erakat.
- I dag søndag er forhandlinger mellem præsident Mahmoud Abbas og (Israels, red.) premierminister Benjamin Netanyahu begyndt, siger Erakat, der understreger, at der foreløbig ikke er udsigt til direkte forhandlinger mellem de to mellemøstparter.
Det er håbet, at de indirekte samtaler over tid kan bane vej for direkte fredsforhandlinger mellem palæstinensiske og israelske topfolk.
Det er formodningen, at alle aspekter, inklusiv Østjerusalems status, er med i de indirekte samtaler.
Det er meningen, at George Mitchell skal være mellemmand mellem de to stridende parter under samtalerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde