Tidligere præsident Eduardo Frei erkender, at han har tabt søndagens præsidentvalg i Chile til hans konservative rival Sebastian Piñera. Det sker efter at de foreløbige optællinger efter anden runde af valget viser, at Piñera har fået henved 52 pct. af stemmerne.
- Jeg ønsker at lykønske Sebastian Piñera. Jeg ønsker han succes i hans embedsperiode, sagde Frei.
Efter at 60 pct. af stemmerne var blevet optalt, havde Piñera havde fået 51,87 pct. af stemmerne. Frei, centrumvenstrefløjens kandidat, havde fået 48,12 pct.
Med valgsejren til den 60-årige Piñera er det første gang, at venstrefløjen mister præsidentposten, siden Chile indførte demokrati i 1990.
Piñera vandt første valgrunde med hele 44 procent mod Freis 30 procent.
Otte millioner chilenere kunne stemme ved søndagens valg.
/ritzau/Reuter
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde