Fremskrittspartiet er med i ny norsk regering
Det konservative parti Høyre og Fremskrittspartiet danner ny norsk regering, oplyser Høyreleder og ny statsminister Erna Solberg på et pressemøde mandag aften ifølge nyhedsbureauet NTB.
Venstre og Kristelig Folkeparti står udenfor, men lover at være parlamentarisk grundlag og støtte den nye regering i Stortinget.
På pressemødet kunne de fire partiledere oplyse, at de har afklaret mange af de vigtigste politiske spørgsmål. Men det er kun Høyre og Fremskrittspartiet, der er Norges svar på Dansk Folkeparti, som fortsætter med regeringsforhandlingerne.
- Sonderingerne er foregået i åbenhed og med gensidig respekt. Dette har ført partierne yderligere sammen, siger Erna Solberg ifølge NTB.
Det er første gang, at Fremskrittspartiet kommer med i en norsk regering, og lederen Siv Jensen mener, at partiet har opnået meget.
- Dette er historisk for både norsk politik og for Fremskrittspartiet, siger Siv Jensen på pressemødet.
Siv Jensen mener at mener de fire partiers aftale er en god og stabil grundmur. Fremskrittspartiet har blandt andet fået igennem, at der skal laves en udredning og iværksættes rettigheder på ældreområdet.
Samtidig har partiet fået stramninger af asylpolitikken og udbygningen af landets veje igennem.
Fremskrittspartiet har ved valget brugt en mindre skinger retorik, og partiet omtales nu som stuerent. Fra tidligere at være et stærkt indvandrerkritisk parti er kursen lagt om, så der nu satses på løfter om skattelettelser og om mere velfærd.
Det er knap tre uger siden, at nordmændene gik til stemmeurnerne, og der har løbende været lagt op til, at Norge ville få en regering bestående af de fire partier.
Den tidligere statsminister Jens Stoltenberg fra det socialdemokratiske Arbeiderpartiet tabte valget.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned