Fremgangen for den yderste højrefløj i Norge i form af Fremskrittspartiet synes stoppet. Flere meningsmålinger i de seneste dage forud for Stortingsvalget den 14. september viser, at Fremskrittspartiet taber stemmer i sammenligning med tidligere målinger og måske endda får færre stemmer end ved valget for fire år siden.
I den seneste måling offentliggjort i avisen VG står Fremskrittspartiet til 21,9 procent. Det er færre end ved valget i 2005, hvor partiet fik 22,1 procent.
Samtidig med tilbagegangen for Fremskrittspartiet går andre partier på højrefløjen frem. Partiet Høyre står til 18,1 procent, der er at par procent mere end for en uge siden. Sammen med Venstre og Og Kristelig Folkeparti får Høyre 30,3 procent.
I samme måling viser det sig også, at to ud af tre vælgere foretrækker Høyres leder, Erna Solberg, som statsminister frem for Fremskrittspartiets leder, Siv Jensen.
For den rødgrønne regeringskoalition har er de seneste målinger vist både godt og skidt, men tendensen er, at regeringsmagten er ved at glide koalitionen af hænde. Arbeiderpartiet står til mellem 29 og 31 procent. Det svarer til en lille tilbagegang siden valget i 2005. Derimod ser det ud til, at regeringspartneren Sosialistisk Venstreparti nogenlunde holder skansen i forhold til 2005 og får 7,7 procent. Tilsammen står højreblokken til 88 mandater, mens venstreblokken står til 81.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker