Formanden for Norges Fremskrittsparti, Siv Jensen, er rystet over, at den terrorsigtede Anders Behring Breivik, som er anholdt for at stå bag fredagens bombeangreb i Oslo og massakren på øen Utøya med foreløbig 91 dræbte, har været medlem af hendes parti.
- Jeg blev gjort bekendt med det i morges og er dybt rystet, siger Siv Jensen til Aftenpostens netavis.
- I dag er alle FrP's 25.000 medlemmer AUF'ere. Det er en dybt tragisk dag for hele nationen, siger hun og erklærer sin solidaritet med Arbeiderpartiets Ungdomsforbund, hvis traditionsrige sommerlejr blev forvandlet til et blodbad på Utøya.
Breivik var i et par måneder i 2002 formand for Fremskrittspartiets afdeling i Oslo Vest, hvor han i to år også var bestyrelsesmedlem.
Han meldte sig ind i Frp i 1999 og betalte sidste gang kontingent i 2004. Han var desuden engageret i Fremskrittspartiets Ungdom (FpU) fra 1997 til 2007.
Siv Jensen kan over for Aftenposten.no ikke svare på, hvad slags signal det sender, at den terrorsigtede har været medlem af hendes parti.
- Det er ikke tiden til at analysere. Nu er det først og fremmest vigtigt med sammenhold og omsorg i denne nationale katastrofe, siger Fremskrittspartiets leder og tilføjer:
- Vi er alle berørte, det er så fejt og horribelt. Det er i strid med alle de principper, det norske samfund bygger på.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker