Fri russisk presse fører informationskrig mod krigspropaganda i eksil

Missionen er klar. Den frie russiske presse, som er rykket i eksil i Letland, vil fra deres base i Riga levere uafhængige og kritiske nyheder til millioner af deres landsmænd hjemme i moderlandet.

- De, som styrer informationsstrømmen, styrer situationen, siger Tikhon Dzjadko, som er chefredaktør på den uafhængige russiske tv-kanal Dozjd til AFP.

Kanalens formål er at formidle korrekt information om, hvad der sker i Ukraine, og ikke den propaganda, som russiske statsejede tv-stationer fodrer befolkningen med, fortsætter han.

Russerne prøver ellers ihærdigt at blokere for alt det, som anses for at være systemkritiske nyhedssider. Det er også lykkedes at indføre restriktioner på de største sociale medier.

Men det er stadig muligt at få informationer fra Rusland gennem internettet.

Det gælder blandt andet Twitter, YouTube og Telegram.

- Ruslands digitale jerntæppe er ikke tykt nok, siger Dzjadko.

Han fortæller, at Dozjd forlod Rusland tidligt i marts måned, fordi myndighederne blokerede for deres nyhedsudsendelser, som indeholdt kritisk dækning af konflikten i Ukraine.

Situationen spidsede yderligere til, da regeringen introducerede fængselsstraf for "fake news" om det russiske militær og det, præsident Vladimir Putin kalder en "særlig militær operation".

- Det blev umuligt at arbejde der. Bare at kalde krigen for en krig kunne sende os i fængsel i op til 15 år, siger chefredaktør Dzjadko.

Regeringen i Ruslands naboland Letland meldte sig på banen og tilbød, at de kunne komme til Riga og oprette et hovedkvarter. I midten af juni var Dozjd oppe at køre igen.

Det er langtfra det eneste uafhængige medie, som har søgt tilflugt i Letlands hovedstad.

Både Deutsche Welles Moskva-redaktion, onlinemediet Meduza og Novaja Gazeta, der fik sin licens inddraget i Rusland, huserer i byen. Og kampen om nyhedsstrømmen i Rusland fortsætter ufortrødent.

Blandt andet har Novaja Gazeta og Meduza skrevet om, at russiske myndigheder har tænkt sig at forbyde mænd at forlade landet i kølvandet på den delvise mobilisering af reserven.

Derudover har begge medier også skrevet om, at det reelle mobiliseringsmål er på én million mand og ikke 300.000. Det har Kreml senere afvist, skriver Reuters.

Der er nu omkring 300 russiske oppositionsjournalister, som er flyttet til Letland siden februar, ifølge Dozjd-journalisten Valerija Ratnikova.

For Dzjadko og hans ansatte var der ingen tvivl om, at de måtte forlade landet.

- Vi havde fået informationer om, at vores kontorer ville blive stormet af politiet. Dertil ville vores journalister blive anholdt og anklaget for ekstremisme og forræderi.

- På en time havde vi pakket tre kufferter, vækket vores børn og var på vej til lufthavnen for at tage et fly til Istanbul, siger han.

Kirill Martynov, der var vicechefredaktør på Novaja Gazeta, var heller ikke et sekund i tvivl, da han i marts forlod Rusland kun udrustet med sin bærbare for at kunne fortsætte med at lave uafhængige nyheder.

- Vi var stærke modstandere af krigen, og vi er stadig imod krigen, selv om det er for farligt at sige højt i Rusland.

- Det er derfor, de retsforfølger vores kolleger i landet, siger Martynov.

Mediet er siden blevet bandlyst i Rusland.

I Riga har han dog etableret Novaja Gazeta Europa sammen med andre journalister i eksil.

Dzjadko har intet tilovers for tv-journalister på russisk stats-tv, som er med til at formidle statens propaganda. Han kalder dem for "krigsforbrydere".

- Misinformation er en af grundene til, at den her krig startede. Det er også en af grundene til, at den stadig er i gang, siger han.

/ritzau/AFP