Frigivelse i Colombia baner vej for fredsmøde
Colombias næststørste partisangruppe har frigivet en canadisk geolog, efter at have holdt ham som gidsel i over syv måneder, oplyser Røde Kors.
Den Internationale Røde Kors-komité, ICRC, siger i en udtalelse, at den 47-årige Jernoc Wobert er fløjet i sikkerhed af en helikopter, og at han er i god form.
Wobert blev bortført i den nordlige Bolivar-provins af den venstreradikale ELN-partisanbevægelse sammen med to peruanere og tre colombianere den 18. januar i år. De fem øvrige gidsler blev frigivet i februar.
Frigivelsen af canadieren var en forhåndsbetingelse for fredsforhandlinger fremsat af præsident Juan Manuel Santos.
ELN, eller den Nationale Befrielses Hær, er den næststørste oprørsgruppe i Colombia.
ELN-ledere har udtrykt interesse for fredsforhandlinger som dem, der er på vej mellem regeringen og oprørsbevægelsen Farc. Bortførelserne er blevet opfattet som ELN-guerillaens forsøg på at presse sig til fredsforhandlinger.
Fredsforhandlingerne mellem Farc og regeringen er det fjerde forsøg siden 1980'erne på at afslutte Latinamerikas længste væbnede konflikt.
Farc og Colombias regering er enige om en jordreform, der skulle give landets mange fattige småbønder adgang til mere og bedre jord.
Aftalen blev set som en milepæl i fredsforhandlingerne, da netop mere jord til bønderne var en af de væsentligste bevæggrunde for, at Farc blev dannet i 1964.
Siden da er konflikten dog kommet til at omhandle langt flere stridspunkter, fordi oprørerne blandt andet har handlet med narkotika i stor stil.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned